Gratis redskaber

Jeg har valgt at gøre nogle af mine redskaber tilgængelige – til fri afbenyttelse. Måske kan du også bruge dem i dit pædagogiske arbejde?

Redskaberne er udgivet i bogen: Den pædagogiske redskabsbog – til skole, daginstitution og specialtilbud. De er oprindeligt udviklet til et fem dages kursus for lærere og pædagoger Varde Kommunes skoler, specialskole og dagtilbud med overskriften “Det specialpædagogiske kørekort”, som startede i 2022. Odense kommune har i 2024 også købt forløbet for nye medarbejdere i deres specialskoler og specialafdelinger. Før det har jeg holdt adskillige kurser og lavet meget undervisning i specialpædagogiske teorier og redskaber, men jeg har manglet mere konkrete skemaer, lister, redskaber og refleksionsark. Dem udarbejdede jeg i forbindelse med udviklingen af “kørekortet”, og jeg har brugt dem mange forskellige steder siden.

I det originale materiale var der 63 skemaer. Jeg har nu reduceret til de 37 skemaer, du kan finde i bogen med hjælp fra dem, der har brugt de mange redskaber. En stor TAK skal lyde til jer, som har givet mig feedback på, hvad I kunne bruge, og hvad der ikke var så anvendeligt.

Seks af skemaerne kan du finde til fri afbenyttelse her: www.redskabsbogen.dk.

God fornøjelse med at bruge mine materialer.