Hvad har den anden brug for hjælp til?
Jeg er meget inspireret af Ross Greenes arbejde. Han har udgivet flere bøger og arbejder med samarbejdsbaserede og proaktive løsninger i forhold til børn og unge med problemskabende adfærd. Compassion er grundlaget for hans arbejde, og jeg har dyb respekt for hans tilgang og metode.
For nogle år siden deltog jeg i et seminar, hvor han forklarede, at børn gør det bedste, de kan, og når de ikke kan leve op til vores forventninger, så er det ikke manglende vilje, men manglende færdigheder. Det tilslutter jeg mig 100%. Han mener desuden, at børnenes adfærd sker, fordi der er problemer, som de ikke har fået løst endnu. Altså uløste problemer.
Til hans bog Det eksplosive barn følger der et såkaldt AMFUP skema. Forkortelsen står for Analyse af manglende færdigheder og uløste problemer. Skemaet er en lang liste over noget af alt det, et barn eller en ung (eller en voksen) kan have svært ved. Den liste har jeg videreudviklet på og omformuleret af flere årsager. De to vigtigste er, at jeg for det første som mor til et barn med (tidligere) problemskabende adfærd synes, det var hårdt altid at skulle forholde mig til alt det, min søn ikke kunne, og for det andet fordi beskrivelse af alt det barnet har svært ved, placerer ansvaret hos barnet.
I stedet har jeg valgt at udvide skemaet, omformulere og vende fokus til omgivelserne. I bedste low arousal forståelse. Derfor skriver jeg i stedet udsagn, som barnet kan have brug for din hjælp til.
Lad mig vise dig et eksempel, som jeg anvendte på et kursus for nyligt i Høje Gladsaxe. Først skal du møde Mohammed, som har nogle vanskeligheder.
Skemaet indeholder 35 forskellige udsagn. Nogle minder om hinanden, og det er helt bevidst. Det er for at få alle nuancer med, og fordi forskellige ord kan give nye forståelser.
Som fagpersoner sætter I jer med skemaet og gennemgår alle udsagn ét for ét. Der er ingen rigtige og forkerte svar, og det er ingen sandheder. Skemaet er tænkt som et diskussionsoplæg, fordi vi ser børnene og de unge med forskellige øjne.
Du kan se alle udsagnene her. Der er naturligvis også i bogen, Arousal & Compassion, hvor der er en mere detaljeret gennemgang af, hvordan du kan arbejde med det. Skemaet i bogen er også grafisk anderledes, men udsagnene er de samme. Du kan desuden downloade et kort skriv sammen med skemaet fra bogen her: Udviklingsskema til færdighedstræning. Du må naturligvis gerne bruge det, hvor du færdes.
Som du kan se, er der en bogstavkode ud for hvert udsagn.
-
-
- T – tanker, udtryk og følelser
- F – fleksibilitet og omstilling
- O – opmærksomhed
- S – socialt
-
Det kan hjælpe dig til at få øje på, hvor barnet har mest brug for hjælp. Altså om der er mere generelle vanskeligheder, som kommer til udtryk.
Jeg har nogle gange prøvet, at en pædagog og/eller en lærer tæller sammen og finder ud af, at de har sat kryds ved alle 35 udsagn. Det betyder naturligvis, at der er noget at gå i gang med, men det kan også være svært at prioritere. I det tilfælde vil jeg se på de uløste problemer, altså der hvor barnets adfærd skaber flest problemer for sig selv og omgivelserne og så kigge på, hvad der kan ligge til grund for denne adfærd. Du kan læse mere i bogen.
Jeg har sat nogle krydser ved Mohammed og samlet dem ud fra de fire temaer, og det ser sådan ud:
Som sagt er det ikke sikkert, at alle rundt om Mohammed er enige i udsagnene, men som sagt er skemaet tænkt som oplæg til diskussion og ikke til at finde sandheder. Du kan læse i bogen om, hvordan I kan arbejde videre, hvis I er flere, der arbejder sammen om skemaet.
I forhold til eksemplet med Mohammed får du øje på, at der er nogle udfordringer socialt og med opmærksomhed især, som vi kan arbejde videre med. Næste skridt er at se på rammerne og strukturerne, om der er noget, vi kan ændre. Du kan også kigge på din egen adfærd, og hvordan du påvirker ham. Og naturligvis må du have fat i din faglige værktøjskasse (eller opdragelsesmetoder, hvis du er forældre) for at se nærmere på, hvordan du kan hjælpe ham med at få løst nogle af de problemer, som skaber hans adfærd.
Skemaet her er meget brugbart i praksis, lige til at gå til og kan give dig nogle bud på svar på, hvorfor barnets adfærd er som det er. Jeg håber, at du får lyst at bruge det. Og naturligvis, at du får lyst til at læse mere uddybende om det i kapitel 6 i min bog.
Kan skemaet bruges til børn med ADD, hvor forstyrrelsen snarere sker hos dem selv i form af selvkritik, overdreven og unuanceret kritik af lærere eller klassekammeraters larm, har svært ved at holde indtryk ude og koncentrere sig om rutineopgaver eller kedelige opgaver osv.?
Hej Tina.
Tak for din kommentar. Jeg mener bestemt godt, at skemaet kan anvendes til børn med ADD (eller andre forstyrrelser). Når du bruger skemaet, får du et mere udefra blik på, hvad der kan være på spil, og idéer til hvad der er brug for hjælp til. Jeg mener, at vi kan gøre rigtig meget i forhold til at skabe gode rammer for børnene, så deres symptomer på eksempelvis ADD bliver mindre. Også fordi det er os som voksne, der har ansvaret for at hjælpe børnene og ikke omvendt.
Det er naturligvis nemmere som forældre derhjemme, hvor der er et eller måske to-tre børn, hvor det i en skoleklasse kan være en anden sag. Men mit udgangspunkt er, at forandringer i rammerne vil gavne alle, eller i hvert fald de fleste børn. Desværre ser ikke alle lærere og pædagoger på børnene med de briller. Nogle steder kan der være en tendens til, at børnene “bare” skal tilpasse sig 100% og gøre som de voksne siger. Og sker det ikke, lægges skyld og ansvar over på børnene, som i min optik gør det bedste de kan.
Jeg håber, det var svar til dig.
Mange hilsner,
Anne-Mette