At rejse med et sensitivt barn (for os desuden med autisme) er ikke uden udfordringer. Vi tager så mange forbehold, som vi overhovedet kan. Vi forbereder og tænker fremad, og forsøger at være til stede i de situationer, som vi ikke har kunnet forberede. Det er en stressende situation fra start til slut med mange indtryk, så vi prøver at skabe små oaser undervejs. Her skriver jeg nogle af de overvejelser, vi gør os på forhånd efter en del erfaringer med flyrejser både i Europa og til både Østen og USA.
Meget tidligt mandag morgen flyver vi på ferie. Faktisk skal vi køre hjemmefra allerede kl. 4 om natten, så søvn bliver der nok ikke meget af denne nat. Vi skal i år heldigvis kun flyve en enkelt tur på tre timer, men derfor kan det alligevel være lidt af en udfordring at komme fra vores hjem i Danmark til ferielejlighed i 30 grader med udsigt over Middelhavet, når min søn er sensorisk udfordret.
Tidslinje og overblik
Jeg tegner/skriver en tidslinje på forhånd i et forsøg på at skabe overblik fra start til slut på rejsen. Helt fra vi skal køre hjemmefra og indtil jeg forventer at vi er fremme i lejligheden. Det sidste er usikkert i forhold til tidspunktet, da der er flere faktorer, jeg ikke kan kontrollere (som køen ved biludlejningen, hvor vi strandede knap to timer sidste år). Jeg tager også forbehold for forsinkede fly osv. Alligevel er det en hjælp at kende rækkefølgen, så vi kan følge den i løbet af dagen – hvor langt er vi kommet.
Køreturen
Vi har altid lidt mad og drikke i bilen, når vi skal køre så tidligt. Ungernes soveposer og puder er som regel også med. Ikke at de sover på vejen, men bare for at gøre det hyggeligt. Jeg elsker dette tidspunkt så fyldt med forventning og samtidig roen efter en kort nats søvn.
Check-in
Der er næsten altid kaos i lufthavnen tidligt om morgenen, når alle de håbefulde turister skal med diverse fly til de varme lande. Derfor står vi ikke alle i kø sammen, hvis vi kan undgå det. Oftest er jeg og min datter ansvarlig for baggage check-in og min mand og søn venter på sidelinjen et sted, som vi har aftalt. ALTID med høretelefoner, selvfølgelig. En Nintendo eller ipad er her et absolut must, så der er noget at fordybe sig i mens vi sørger for boardingpass og baggagebilletter. Jeg bliver selv ret stresset i denne situation, fordi jeg er så fokuseret på at gøre det hele rigtigt.
At vente i kø
Det er en af de største udfordringer i en lufthavn. At vi skal vente og stå i kø og vente lidt mere og stå endnu mere i kø.
Når det er nødvendigt for alle at stå i køen, er det en god idé med små lege (som “Skibet er ladet med”, “Tommelfingerkrig” eller “Jeg ser…”) for at holde kedsomheden stangen. Gerne med den ene forældre som den legende og den anden som ansvarlig for at holde styr på håndbaggage mm. Det aftales på forhånd. Forberedelse om, at det vil være kø, er også en god idé. Kom også med et “Når… så…” Altså eksempelvis: “Når vi sidder i flyveren, så kan vi spille kort” eller “Når vi er gennem denne kø, så kan vi købe noget at drikke”. Jeg prøver også at forberede os alle sammen på, at kø er udfordrende for os alle, og at vi alle gør det så godt vi kan. Forvent konflikter eller små skærmydsler fordi det som regel er uundgåeligt.
Security
Jeg bliver selv meget målrettet, når vi endelig kommer frem til security. Vi skal have alle tasker i plastikkasser, bælter og sko skal af, nøgler og alle elektroniske dimser skal lægges separat, og jeg begynder at svede over den stressede situation – og at der er folk i kø bag mig. Men jeg prøver at tænke på, at det bare er sådan det er. At det er et presset og intenst tidspunkt og at det lige om lidt er forbi. Jeg prøver at forberede min søn på, at han skal gå gennem metaldetektoren stille og roligt, at der ikke sker noget. Helt kort at være til stede og gøre, hvad jeg kan i det nu, der er.
Ventetid på flyveren
Det vigtigste er her, at vi finder en base. Altså et sted tæt på den gate, som vores fly skal flyve fra. Herfra kan vi gå til og fra, mens nogen bliver siddende og holder øje med tasker osv. Det fungerer bedst på den måde, og der er masser af tid til at shoppe (som pigerne gerne vil) og måske spille lidt (Nintendo eller ipad). Vi har madpakker med, så vi spiser måske lidt, eller også sørger vi for drikkevarer til flyveturen og når vi lander. Jeg fortæller også, hvor i flyveren vi skal sidde og sørger for, at sæder er fordelt inden vi går ind. Vi sørger selvfølgelig også for toiletbesøg osv. i god tid inde flyturen. Denne gang skal vi heldigvis kun flyve en enkelt tur på tre timer.
Ombord på flyveren
Når først vi er på plads i flyet, falder der ofte lidt ro over det hele. Her kan vi ikke flytte os fra og vi har forberedt underholdning hjemmefra: bøger, spil – både elektronisk og kortspil, madpakke og små godter. På den måde går en flyvning på tre timer faktisk ret hurtigt. Da børnene var mindre, havde vi små gaver med (pixibøger, rosinpakker mv) for at få tiden til at gå på længere flyture.
Som regel sidder vores børn ikke ved siden af hinanden. Simpelthen for at undgå uoverensstemmelser og skænderi. Der er ingen grund til at presse citronen mere end højst nødvendigt. Tidligere kunne der være kamp om vinduespladsen (og så fik den ene lov på vej ud og den anden på vej hjem), men efterhånden som børnene er blevet ældre, betyder det mindre.
Ventetid på baggage og billeje
Inden vi går ud af flyveren, snakker vi om, at der nu vil komme ventetid, som vi ikke kan kontrollere. Vi har ikke styr på, hvor hurtigt vi får baggagen. Og da vi kom hjem sidste år, var vores baggage slet ikke med, så der var yderligere ventetid med at få lavet eftersøgningsrapport osv – kl. lort om natten. Det var ikke sjovt.
Igen finder vi en base (måske i et hjørne eller et andet lidt afsides sted), så én voksen sidder med det vores søn (som regel mig) og én voksen og storesøster, som finder kufferter.
Herefter følger endnu en kritisk overgang fra baggage ud gennem told og forvirringen over, hvor man skal hen. Vi rejser sjældent samme sted hen, så derfor skal vi lige orientere os og finde ud af, hvilken vej vi skal for at finde transportmuligheder. Det kan godt skabe lidt tumult, når vi både skal være opmærksomme på at se os omkring og hjælpe vores søn.
Når vi endelig finder vej til, hvor vi skal enten vente på transport eller billeje, starter nu ventetid. Igen finder vi en base, nu fyldt med kufferter osv. Det er en god idé at have noget at drikke og en snack ved hånden, for ventetiden på især billeje kan være lang. Desuden aftaler vi, hvem der ordner transport og hvem der hjælper børn. Vi bruger tid på at forklare, at det er en situation, vi ikke har indflydelse på og at vi gør det allerbedste, vi kan. Det er ikke altid nok, og alle er trætte, så det kan være svært at bevare roen efter en lang rejse.
Køretid og ankomst til feriested
Her kan tidslinjen med fordel hentes frem. På forhånd har vi en idé om, hvor lang tids transport der er til destinationen, hvilket vi kan informere om på forhånd. Eftersom vi ikke har været dette sted før, så kræver det ofte to voksnes opmærksomhed for at køre den rigtige vej – også selvom vi har GPS. Det kan godt skabe nogle dumme situationer, fordi dem på bagsædet også er trætte og gerne vil frem hurtigst muligt. Husk drikkevarer og lidt at spise og evt. pauser undervejs, alt efter hvor langt I skal køre.
Når vi ankommer til feriestedet, bruger vi energi på at få installeret børnene først og få deres tøj og ting pakket ud først, så de hurtigere kan finde sig til rette. Herefter kan vi pakke resten af kufferterne ud. Vi bruger også tid på at undersøge lejligheden, så alle ved hvor toilettet er osv.
I løbet af ferien
Jeg VED, at der vil komme konflikter og nedsmeltninger, og jeg bruger meget tid på at forberede storesøster på dette. Vi har hver især meget forskellige behov og forestillinger om, hvordan en god ferie ser ud, og jeg prøver alt hvad jeg kan for at alles behov bliver opfyldt i løbet af ferien. For mig er hemmeligheden at få det ud i det åbne rum, så alle ved, hvad alle har lyst til /brug for. Fx skal vi have dage uden planer minimum hver anden dag, samtidig med at andre ønsker, at der skal ske en helt masse. Nogen ønsker at spise hjemme hver dag, og helst mad som vi spiser herhjemme, hvor andre gerne vil spise på forskellige restauranter med sjovt og anderledes mad. Nogen vil gerne opleve mest muligt i løbet af vores ferie, hvor andre helst bare vil være i lejligheden og ved den lokale strand. Nogle gange deler vi os, så jeg og min datter gør ting sammen og andre gange bliver jeg i lejligheden med min søn. Det er en balancegang, og jeg prøver at forberede alle på, at vi hver især må bøje os nogle gange, for at alle kan få en god ferie. Og det er jeg sikker på, det bliver.
Uanset er vejret i hvert fald godt – ca. 30 grader og vandet ca. 25, og vi kommer til at være sammen på godt og mindre godt. Vi glæder os, også selvom vi skal bo et sted helt uden internet i lejligheden. Til gengæld har vi tagterrasse med udsigt over Middelhavet. Og jeg ved godt, hvad jeg helst vil have 😉
Her er vores lokale strand, blot få hundrede meter fra vores lejlighed. Tror I jeg glæder mig?